Vær den dummeste
Som kickstart til 2020, sendte jeg en lille hilsen ud amed 5 gode råd. Jeg var inspireret af nogle af de emner som går igen i de mange coachingsessioner jeg har lavet og stadig laver. Jeg er blevet opfordret til at gå en smule dybere ind i nogle af emnerne, så det vil jeg gøre i de kommende udsendelser.
Vær altid sammen med mennesker som er klogere end dig selv
Hvis du er den klogeste i lokalet, så lærer du meget lidt. Du bør omgive dig af mennesker som udfordrer din tankegang og dit verdenssyn.
Jeg hører ofte nogle sige; ”Jeg bliver provokeret”. Lidt sat på en spids, er provokeret ikke noget du bliver, men noget du tillader at lade andre gøre ved dig. Oftest fordi du ikke helt kan rumme det de siger, gør eller repræsenterer. Jeg tror vi alle kender følelsen.
Men, jo mere du lader dig ”provokere”, jo mindre nye input og viden får du. Og jo mere er du som resultat, tilbøjelig til at omgive dig med mennesker som ligner dig selv.
Dem som mente jorden var flad, var også mest begejstrede for at være sammen med andre som delte deres holdning. Men hvorfor?
Det er fordi det er trygt og sikkert at være sammen med nogle som ikke får dig ud på glat is.
Men hvis du vil udvikle dig, være kreativ og komme på nye ideer baseret på ny viden, skal du søge mennesker som er anderledes og klogere end dig selv. Med andre ord skal du bevidst opsøge forskelligheder og folk som ”provokerer” dig. For at bevare et mindset som er elastisk og som kan følge med udviklingen, skal du udfordres og skubbes til. Gør du ikke dette, bliver du meget hurtigt sur og gammel at høre på.
Forskelligheder gør at du sætter spørgsmål ved din måde at gøre ting på og det er sundt at blive provokeret og udfordret.
Så tænk over om du er mest sammen med andre mennesker som også syntes at ”jorden er flad” og om det er tid til at søge nogle som kan ryste jorden lidt under dig. Måske skal du være bedre til at være den dummeste i lokalet.
Og måske dette lille indslag har ”provokeret” dig lidt.
De bedste ønsker om en masse fantastiske oplevelser i 2020
Michael