Vil du med til OL?

Der er mange fælles træk, i den verden som erhvervslivets top lever i, og den verden professionelle sportsudøvere lever i. Jeg oplever ofte, at top erhvervsfolk har dyrket elite idræt som unge og er meget intereseret i professionel idræt og følger tæt med i hverdagen hos deres ynglings atlet eller hold.
 
Men der er også nogle områder, hvor der er stor forskel. En af de største forskelle er, at erhvervsfolk er i kamp næsten hver dag, og ofte glemmer at træne. Sportsfolk er der imod i træning hele ugen, for så at spille kamp om søndagen.
 
Kunne du forstille dig at træne til noget i 4 år, uden at være 100% sikker at det du gjorde var det helt rigtige? Have 2 hårde træningssessioner næsten hver dag i 4 år, og først derefter blive testet?
 
I 2011 og 2012, arbejde jeg med OL svømmer Jakob Andkjær op til hans kvalifikation til OL i maj 2012. Jakob var med til OL i 2008 og har mere end 75 større svømmemedaljer på sit cv.
 
I denne blog, har jeg stillet Jakob nogle spørgsmål, som vil give dig nogle unikke indsigter i, hvad det vil sige at være så fokuseret på 1 ting her i livet. Ved at drage paraleller til dit liv, vil du kunne omforme nogle af Jakobs indsigter, og bruge dem i din hverdag, så de skaber resultater for dig.
 

Gæsteblog med Jakob Andkjær
 
Michael: Hvordan holder man motivationen højt over en lang periode?
Jakob Andkjær: Det kræver at man bliver ved med at udvikle sine mål, og forståelsen for disse. Efter i årevis at have arbejdet efter de samme mål, kan det let være rutinen der har overtaget styringen, i stedet for motivationen. Denne sovepude kan godt skabe resultater, men er i mine øjne et udtryk for stilstand, hvor meningen med ens gøren er gået lidt i glemmebogen. Større mål, der ligger længere ude i fremtiden, kan komme tættere på ved at have en række delmål at holde sig selv op på. Ved at have en masse små “deadlines” kan vigtigheden af daglige valg blive tydeligere, samtidigt med at man bedre sikrer sig fremgang mod det endelige mål.
 
Michael: Hvordan er det at være så passioneret for det du laver?
Jakob Andkjær: For mig har det overvejende været et privilegium. Tænk sig, at kunne prioritere mange aspekter af ens liv, efter hvordan de hænger sammen med ens passion! Det kræver dog også forståelse fra ens omgivelser, her kan ens passion til tider opleves som en byrde. At være en del af et udpræget performance miljø, tror jeg aldrig bliver overgået for mig inspirationsmæssigt. Selvfølgelig har både jeg selv og andre haft både gode og dårlige dage, men at være en del af et organisation med udpræget konkurrence mentalitet, øje for altid at optimere og udvikle, er noget af det mest givende jeg har oplevet. Det skal tilføjes at vi havde stærke venskaber, og altid hjalp hinanden til at blive bedre, også selvom det var nærmeste konkurrent til en OL eller VM medalje. Alle var klar over at vi blev bedre af hinandens styrker og svagheder.

Michael: Hvordan har deltagelse ved et OL, påvirket dit liv?
Jakob Andkjær: Jeg deltog ved OL i 2008. Der var mange store oplevelser, men den bedste må nok være at repræsentere DK på den mest prestigefyldte scene.
Det er en oplevelse jeg aldrig vil glemme, og det har helt sikkert påvirket mit liv og måden jeg ser mig selv på, på en positiv måde.
Da jeg ikke klarede kvalifikations kravene til OL i 2012, var det selvfølgelig et hårdt slag.
Det er altid besværligt at kigge tilbage, og tænke på hvad man kunne have gjort for at komme tættere på målet. Det er til gengæld også meget lærerigt fremadrettet!  Jeg tror det værste man kan gøre med fejl, er ikke at lære af dem. For så laver man dem også bare næste gang.
2012 markerede ikke kun OL, men også afslutningen på min aktive karriere. Selv hvis OL 2012 havde været afslutningen på min karriere, tror jeg, at jeg havde mødt mange af de samme problemstillinger. Svømning har været en kæmpe del af mit liv i de seneste 12-14 år, hvor alt er blevet forsøgt tilrettelagt herefter. Mine værdier er i bund og grund de samme som før, hvilket også gjorde at det til tider har været meget frustrerende at befinde sig i nye omgivelser der ikke altid deler mind settet, om at optimere alt.
 
Michael: Hvad mener du er de vigtigste egenskaber et menneske skal indeholde, for at opnå succes på højt niveau?
Jakob Andkjær: Dedikation og passion. Jeg tror man får det ud af en given ting, som man lægger i det. Hvis du vil opnå succes må du arbejde hårdt for det, prioritere din tid og ressourcer – med andre ord, der skal dedikation til. Held og god timing er dejligt når det en sjælden gang sker, men er ikke et begreb for succes.
Målrettet arbejdede er vejen til succes. Jeg kender ingen der er endt på medaljeskamlen, ved et tilfælde.
 
Michael: Vil du mene de grundlæggende principper og fundament for succes, er de samme i alle aspekter i livet?
Jakob Andkjær: Ligegyldigt om det er job, sport, uddannelse eller personlige relationer er principper de samme bag mennesker med succes.

 
Til sidst!
 
Jeg beundrer Jakob meget. Han har en evne til at være et meget behageligt og venligt menneske, samtidig med han hver dag som svømmer, tog en masse kontante beslutninger om hvordan han ville leve sit liv. Fravalg og tilvalg.
 
Jakob tilhører den type af mennesker som, har taget en beslutning om, at de vil opnå succes med det de laver, uanset hvad det er.
De giver ikke deltage, hvis der ikke arbejdes hen imod succes og resultater.
 
Jeg er sikker på Jakob vil opnå succes med en civil karriere, og han er i dag allerede godt på vej.
Jakobs mindset er fokuseret på at skabe succes for ham selv og de mennesker omkring ham. Og han er drevet at dette outcome, hver dag! Det ligger i hans indre DNA.
 
/Michael Hansen